-Gi de homoseksuelle en chance
– Homoseksualitet bryder de grænser, Gud har sat, siger Andy Comiskey, der selv før levede i Los Angeles homokvarter sammen med forskellige “elskere”. I dag er han gift og far til fire børn- Flere og flere slås med sin seksuelle identitet. Vi må give dem mulighed for at komme ind i vore kristne menigheder.
Det siger Andy Comiskey, Vineyard-præst fra Californien og leder af Living Waters – et rådgivningsnetværk for seksuelt sårede og utrygge. Bevægelsen har for tiden 250 “helbredelsesgrupper” i 44 lande.
Andy Comiskey levede før i Los Angeles homokvarter sammen med forskellige “elskere”. I dag er han gift og far til fire børn.
– Gud kan helbrede fra homoseksualitet, siger Comiskey.
– Men vort bidrag som kristne er ikke at pege fingre, men vandre med dem i processen.
seksuel revolution
Udfordringen møder Andy Comiskey på Apostolsk Højskole i Kolding, ved en af de få anledninger, hvor han underviser i et i-land. Det meste af sin tid bruger han i u-landene. Men behovene er enorme, også i Europa. Seminaret i Kolding for nylig trak ikke bare folk fra Danmark, Sverige og Norge til, men også fra Italien og Frankrig.
– I dag er vi vidne til en ny bølge af den seksuelle revolution, vi husker fra 60erne og 70erne, reflekterer Andy.
– Men i dag har revolutionen overskredet flere grænser. Det er “in” at eksperimentere og ha sex med sit eget køn.
Andy Comiskey mener, at den homoseksuelle revolution er et oprør mod Gud og de grænser, Han har sat. Han citerer Ordsprogenes bog 23:10: “Flyt ikke gamle skel”.
– I den efter-kristne æra mener vi, at vi selv har ret til at vælge køn, uden at lade os begrænse af kroppen.
– Fænomenet, fortsætter Andy, er ikke i første omgang psykologisk, men sociologisk og åndeligt. Den homoseksuelle kultur drives ikke blot frem af menneskers indre behov og drifter, men er kommet på mode. Det er betegnende, at filmbyen Hollywood er USAs nye “gay-metropol”. Denne kultur havde aldrig fået sådan en gennemslagskraft hvis den ikke var blevet eksporteret til hele verden af Hollywood.
Andy Comiskey ser alvorligt på aktivistgruppernes måde at udstille sin homoseksualitet og forføre andre på.
– Gud er ikke ligeglad med det der sker med hans mindste, siger han og henviser igen til Bibelen, denne gang til Lukas 17:2-3.
– Vi kristne skal løfte røsten i det pluralistiske samfund. Det har vi ret til. Vi behøver ikke sætte vort lys under en skæppe når det drejer sig om vort syn på homoseksualitet.
– Det er ikke kærlighed at lade folk søge i en retning, hvor de aldrig kommer til at finde sig selv. Vort sande “jeg” finder vi i Gud og det, Han siger om os. At velsigne et falsk “Jeg” er ikke at velsigne.
er lige slemme
Men Andy Comiskey lægger også stor vægt på, at homoseksuelle skal bydes velkommen i de kristne menigheder. De skal kunne være med uden at blive udpeget og særbehandlet som gruppe.
– Vi behandler jo ikke dem som er pornofikserede eller utro i ægteskabet som specielle grupper. Heteroseksuelle synder er ikke bedre end homoseksuelle!
Selv vil Andy nødig bruge betegnelsen “homoseksuel”. Han taler hele tiden om “strugglers” – mennesker som kæmper med sig selv. Han gentager, at vi alle har brug for Gud. Alle har syndet og har brug for at komme til korset og omvende sig.
– Omvendelse er noget som tar tid, mener Andy, især når det handler om noget så fundamentalt som den seksuelle identitet. Man er ikke homoseksuel den ene dag og heteroseksuel den næste.
For Andy selv tog det to år fra han blev kristen til han lovede Gud at ændre livsstil. Men kampen var ikke ovre af den grund.